Nem og effektiv flådestyring med nyt værktøj fra DKV Mobility

DKV Mobility, en førende platform inden for internationale mobilitetstjenester, lancerer nu DKV Fleet Management Software – et nyt digitalt værktøj, der hjælper virksomheder med effektiv og enkel administration af deres køretøjsflåde.
Virksomheder på tværs af brancher oplever i stigende grad komplekse og tidskrævende administrative opgaver i forbindelse med drift og vedligeholdelse af deres køretøjer – alt fra bødehåndtering og synsindkaldelser til kontrol af kørekort, herunder om chaufførerne har gyldig dokumentation og tilladelser til at eksempelvis varebilskørsel. Med den nye DKV Fleet Management Software får virksomheder et samlet og brugervenligt overblik over deres flåde og tilhørende opgaver.
Steen Hansen, Country Manager for DKV Mobility Skandinavien, siger “Det kan være omkostningstungt at holde sine køretøjer kørende – både i timer brugt på at optimere at vognene bliver brugt effektivt, men også at holde styr på dokumenter og at være opdateret på de seneste regler og afgifter. Med DKV Fleet Management Software tilbyder vi et overblik med præcise oplysninger om, hvordan virksomheder bruger deres køretøjer og enkelt overblik over de administrative opgaver. Det gør arbejdet lettere, og giver samtidig mulighed for at udnytte de effektiviseringsmuligheder man har”
For særligt små og mellemstore virksomheder kan det være en udfordring at håndtere de mange administrative opgaver. Manuelt arbejde i store Excel-ark eller fysiske mapper kan føre til ekstraarbejde og tab af overblik. Med DKV Fleet Management Software får virksomheder en central platform, hvor alle data og dokumenter relateret til køretøjer, vedligeholdelse og chaufførinformation er samlet ét sted.
”Det nye DKV Fleet Management Software er integreret i vores kundeportal DKV Cockpit og gør det nemt for virksomheder med en flåde på op til 100 køretøjer at samle alt fra køretøjsdokumenter til opgaver og påmindelser ét sted. Samtidig udvikler vi løbende DKV Cockpit med nye funktioner, der gør det endnu lettere at få overblik over sin flåde.” siger Steen Hansen.
I DKV Fleet Management Software er der en række funktioner som automatiske påmindelser om køretøjsinspektioner, kontrol af kørekort og tilhørende tilladelser og registreringer, samt håndtering af bøder. Sammen med DKV Card er det desuden muligt at foretage omkostningsanalyser og identificere mulige besparelser. Gennem automatiske notifikationer sikrer DKV Fleet Management Software, at virksomheder nemt kan holde sig opdaterede, så de lettere kan leve op til de administrative regler på området.
For mere information, besøg: https://www.dkv-mobility.com/dk/da/digital-solutions/fleet-management/dkv-fleet-management-software/
Fordele ved DKV Fleet Management Software:
• Smart integreret i det eksisterende DKV Cockpit.
• Automatiserede processer og central administration af fører- og køretøjsdata, inspektionsdatoer og opgaver
• Gennemsigtighed over køretøjsflåde, omkostninger og kontrakter
• Fuld kontrol over din køretøjsflådes data til rapporter, analyser og integration med andre systemer.