{{include.title}}

DKV Mobility leverer gode resultater på grønt løfte og ESG
Sustainability Report 2021

DKV Mobility, en førende europæisk B2B-platofrm for on-the-road betalinger og løsninger, udgiver sin Sustainability Report 2021, der fremhæver virksomhedens fremskridt med deres grønne løfte samt ESG-strategi, der omfatter ti effektmål for 2025.

I 2021 reducerede DKV Mobility sine emissioner af drivhusgasser (GHG) med 43% sammenlignet med basisåret 2019. Det skyldes blandt andet, at mobilitetsudbyderen næsten fordoblede sit netværk af el ladepunkter inden for blot et år og yderligere har udvidet sit netværk i Europa med flere tankstationer, der udbyder alternative brændstoffer. Derudover har DKV Mobility flyttet sig på den brede ESG-strategi og blandt andet gjort betydelige fremskridt med hensyn til at fremme kønsdiversitet og ambitionerne indenfor samfundsansvarlighed. DKV Mobilitys præstation indenfor bæredygtighed og ESG er blevet anerkendt af EcoVadis og Sustainalytics, der vurderer organisationen højt.

”2021 var et ekstraordinært år, hvor vi oplevede dynamisk forretningsvækst, samtidig med at vi reducerede udledningen af drivhusgasser (GHG)”, siger Marco van Kalleveen, CEO hos DKV Mobility. ”En del af vores hovedfokus er fortsat at fungere som en facilitator af energiomstillingen, ved at hjælpe vores kunder med at skifte til alternative energikilder gennem vores produkter og services.”

Et skift mod grøn mobilitet og transport

Et år inde i DKV Mobilitys forpligtelse om at blive klimapositiv for egen drift i 2023, har virksomheden fået en lovende start. Sammenlignet med basisåret 2019 blev emission af drivhusgasser reduceret med 43% ved udgangen af 2021. Desuden er en række vigtige milepæle blevet nået gennem DKV Mobilitys forpligtigelse til at hjælpe med at reducere kulstofintensiteten i kundernes flåder med 30% inden 2030. For eksempel tilbyder virksomhedens forsyningsnetværk med over 67.000 tankstationer allerede 20.000 tankstationer, der udbyder alternative brændstoffer, såsom LNG, CNC, HVO eller brint. Og med 240.000 el ladepunkter ved udgangen af 2021 (og i øjeblikket 285.000) tilbyder virksomheden også adgang til et af de største opladningsnetværk for elbiler og -lastbiler i Europa.

ESG-strategi anerkendt af rating bureauer

Udover at nå de ambitiøse klimamål, sigter DKV Mobility efter at yde et vigtigt bidrag til Verdensmålene, for hvilke de har defineret ti ESG-effektmål for per 2025. Koncernen er for eksempel forpligtet til at øge andelen af kvinder i ledelsesroller til 35% af den samlede andel inden 2025, mens man allerede har opnået ligestilling mellem kønnene i hele organisationen.

For sin bæredygtighedspræstation blev DKV tildelt en guldmedalje i 2021 af EcoVadis, et velkendt, uafhængigt bæredygtighedsvurderingsbureau. Denne vurdering placerer DKV Mobility i top 3 % af virksomheder i kategorien ’andre virksomhedsstøttetjenester’ og i top 6 % af de over 90.000 virksomheder, der blev vurderet af den globale bæredygtighedsvurderingsudbyder i december 2021. En præstation som den Skandinaviske landechef, der til daglig holder til på kontoret i Brøndby, glæder sig over:

”Jeg er stolt over at være en del af DKV Mobility, som ikke kun går i front, men også leverer reelle præstationer på de ESG-mål og grønne ambitioner, vi har opstillet. Vi vil gerne sætte et godt eksempel og skubbe på den grønne omstilling i transportbranchen, der gør det lettere for resten af industrien at hoppe med ombord. Vi skal motivere hinanden på tværs og stræbe efter at blive endnu bedre – både når det kommer til vores grønne ambitioner og mere konkrete ESG-mål, der gør en reel forskel,” fortæller Steen Hansen fra DKV Mobility.

I begyndelsen af 2022 modtog DKV Mobility også en stærk ESG-rating udstedt af Sustainalytics. Med en score på 10,5 (lav risiko) er DKV Mobility blandt de øverste 2 % af næsten 15.000 vurderede virksomheder på verdensplan.

DKV Mobility Sustainability Report 2021 kan hentes her .

Dirk Heinrichs

Press Spokesman

Mobil +49 172 2497688

dirk.heinrichs@dkv-mobility.com

Julianna Norsam

Manager Corporate Communications

Mobil +49 152 57601328

julianna.norsam@dkv-mobility.com

Carolin Hüppe

Manager Corporate Communications

Mobil +49 174 1856366

carolin.hueppe@dkv-mobility.com